mandag den 24. september 2012

luft

I dag løb vi tør for ideer til indendørs aktiviteter. Og solen skinnede. Så vi tog kanelsnegle (fra gårsdagens indendørs aktivitet) og varm kakao med i parken:


lørdag den 22. september 2012

tyst

Tyst har der været her på bloggen den seneste måned. Det var hverdagen der vendte tilbage, med job, skole og børnehave. Og de få andre ting vi har gjort har vi ikke fået dokumenteret. Men nu skal jeg forsøge at vende skuden og råde bod på stilheden.

Linnea har fået skoldkopper (vattkoppor), eller "skold-knopper" som hun selv siger. På nær et par hosteanfald fra helvede, som krævede stor panik-beherskelse hos begge forældre, har forløbet indtil videre været ganske mildt. Is, film, saft, pizza og vindruer i sofaen var hvad vi trængte til. Håber hosten snart forsvinder.

en udmattet skold-knop

var det en lineal eller?

Linnea finder en spændende genstand mellem mine skoleting og forklarer her med egne ord og fagter hvad den kan anvendes til:

En "fröken-pinne" ("fröken" er en, efter min mening vældigt gammeldags, betegnelse for en pædagog/lærer)

En snögubbs-nos (snemands-næse)

en gammelmands-hat

en gungbräda (en vippe)

Jeg må jo indrømme at billedener er opstillede. Men sandheden er at alt ovenstående kom på en gang. Der var simpelthen tale om fantasi på højtryk. Jeg var flad af grin og måtte be hende om at gentage så jeg kunne dokumentere det.

"Fröken-pinne" er vist forøvrigt Linneas generelle betegnelse for en lineal. Undrer mig nogle gange over hvad de egentlig laver i den der børnehave...




lunch

Linnea har lært en ny sang i børnehaven. Det har visse påvirkninger på madlavningen her hjemme:

Jag vill ha blommig falukorv till lunch mamma.
Nåt annat vill jag inte ha.
Jag hatar tomaten och fisken och spenaten...
 
Nu håber jeg bare at de ikke introducerer den der om köttbullar i näsan..