fredag den 26. juni 2009

En dag fuld af oplevelser...

I tirsdags tog vi endnu en gang togturen til Køge for at hilse på familien der. Vejret var skønt og Linnea fik derfor rigtigt mærke den danske sommer med både fodbold i haven og en gåtur i skoven. Og i skoven var der minsandten mange spændende ting: hun fik en herlig gyngetur, hilste på en hest, så et rådyr, hørte en frøkoncert og så var der selvfølgelig alle træerne med blade der bevægede sig i vinden. Alle disse indtryk gjorde at hun faldt i søvn på pappas arm og derfor bare sov da vi på vejen tilbage mødte Maiken og hele hendes familie. Efter en kort opvågning med lidt mælk faldt hun i søvn igen og sov som en sten i tre timer (hvilket er lang tid for den lille spirevip)!

Lidt billeder fra vores tur:

gyngetur med pappa og morfar

hest!

sjovt når man kan se verden!

fodbold i haven

afslapning på græsset

Ingen kommentarer:

Send en kommentar