torsdag den 9. juli 2009

svært at finde tid...

Det har jo været festival-uge og derfor har Linnea og jeg været en del alene hjemme. Og så kan det være lidt svært at finde tid til at opdatere blog.. hun er jo som bekendt ikke en syvsover! men nu er Jonas hjemme igen så her kommer en lille opsummering på de sidste par uger:

Først og fremmest havde vi jo besøg fra Iggesund, og det var HERLIGT! Linnea nød al opmærksom og jeg er ret sikker på at kusine Nathalie nød det lige så meget. Om lørdagen var vi i Tivoli og efter en kort skrigetur så blev det ret spændende. Jeg er bare glad for at Nathalie og Emma gad/turde prøve alle de sjove ting sammen med mig! Søndagen blev brugt på en gåtur og is i Roskilde.


Efter afskeden tog Jonas på festival og vi hyggede os herhjemme. Mormor kom på besøg for at "øve" på den store aften hvor Linnea skulle passes for første gang... Jeg havde nemlig fået en fredagsbillet til min elskede festival og fik dermed lov til at nyde en øl og en Nick Cave-koncert mens solen gik ned. Og det bedste af det hele var at Linnea slet ikke var ked af at være alene hjemme med Mormor. Hun fik flaske, og de legede og hyggede sig hele eftermiddagen og aftenen. Og så sov hun endda til halv fire på natten så jeg oven i købet selv fik sovet et par timer. Det største problem var nok at mine bryster blev hårde som sten i løbet af aftenen :)


Ellers nyder vi bare at hedebølgen er ovre og det igen er muligt at være udenfor uden at smelte fuldstændig. Linnea har været ude og studere naturen i Trekroner. Her kigger hun på blade der bevæger sig i vinden og nedenfor kigger hun på græsset og kløverblomsterne der gror rundt om søen.



Og nå ja, så har hun jo hjulpet pappa med vasketøjet ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar