I ugens løb blev Linnea-gøjsen jo prikket, hvilket vist ikke er nogen nyhed, eftersom vi som de førstegangsforældre vi nu er, måtte involvere hele familien og en læge-veninde. Men ihvertfald forsvandt prikkerne af sig selv, og lill-fidusen er rask og frisk.
Dagene går nu med at finde på underholdning (forslag modtages med glæde!) til en lille skrige-ballon, der virker til at kede sig næsten lige meget hvad vi gør. Hendes primære kommunikationsform for tiden består af skrig med varierende decibel. Når hun sidder lidt for sig selv og leger, kan det næsten lyde som om hun sidder og synger: aaaah aaaah ahahah... Når vi leger lidt vildt stiger lydniveauet og hun udstøder sådanne nogle begejstrede hvin: iiiihhhhhhh... Men når hun bliver træt af hvad hun nu end laver (efter i gennemsnit 10 minutter, uafhængigt af aktivitet) kigger hun op på os, kniber øjnene sammen, rynker på næsen og skriger så højt hun overhovedet kan: aaaarghhhh. Vi bliver selvfølgelig overhovedet ikke trætte af det, men glæder os bare over at have en datter der forstår at udtrykke sig.
Men her er lidt billeder af dejligheden, for det er hun jo!
koala-barn:
piratbarn:
bog-barn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar